Sider

onsdag den 19. februar 2014

Spændt med spændt på

I morgen skal jeg til jobsamtale og jeg har virkelig mange sommerfugle i maven.

Det er et barselsvikariat i den institution hvor jeg allerede er ansat frem til sommer, men hvis jeg får denne stilling giver det lige et halvt år mere i sfoen og jeg vil få lov til at blive fast pædagog på en klasse og jeg når at optjene en ny dagpengeperiode. Hold da op hvor ville det bare være fedt at få det job.

Kryds fingre for mig der er fire andre der skal til samtale ud af 100 ansøgninger

søndag den 16. februar 2014

Fondant

Her er så mit aller første forsøg ud i fondant og bestemt ikke sidste gang


Bundene er banankage og som fyld er det chokolademousse. Jeg har selv lavet MMF og bamsen er mit første forsøg med at modellere. Synes det er ok af første forsøg men øvelse gør jo mester

Nu glæder jeg mig bare til at smage

fredag den 14. februar 2014

Endelig weekend


Så blev det endelig weekend igen efter en lidt lang og småkedelig uge på arbejde. Vi har gennemsnitlig haft 10-15 børn i sfoen hvor vi normalt er normeret til 172 så der har været meget stille.

I sidste uge fik jeg startet op på disse filtfigurer i sfoen 
og dem fortsætter jeg med i næste uge, ideen og opskriften er fundet her.

Men nu står det på velfortjent weekend hvor jeg igen kaster mig ud i at få lavet min første kage med fondant, mit første forsøg mislykkedes da min bananmousse ikke ville størkne, men giver ikke op lige med det samme

Rigtig god weekend

onsdag den 23. oktober 2013

3d perler


Jeg har fået job i en sfo frem til sommerferien næste år (ihvertfald indtil videre) det er et rigtig godt sted jeg er kommet med fantastiske kollegaer som giver mig plads til at lave de ting jeg synes er sjovt og dette er som regel kreative ting. Har blandt andet lavet 3d perler med børnene og det var et hit. Har ikke taget billeder af det de har lavet men har nogen billeder jeg har fundet på pinterest som jeg har brugt som inspiration (i kan se mit pinterest ved at trykke på pinterest logoet i høje side)





Følg mig

Jeg kan følges mange steder.
 I højre side er der links til bloglovin og pinterest.
Kig meget gerne forbi.
Ha en dejlig onsdag nu er vi halvvejs mod weekend

tirsdag den 22. oktober 2013

Stille men ikke glemt

Hvor går tiden dog stærkt. Får slet ikke lavet og nået alt det jeg gerne ville. Med arbejde og 4 børn hvoraf den ene har svært astamatisk bronkitis som giver en del indlæggelser så bliver ens hobbyer helt automatisk nedprioriteret. 
Hele efterårsferien gik også med indlæggelse men havde tid til at få startet lidt hækletøj op. Firkanterne skal bruges til et halstørklæde

 Min svigermor kom også forbi med lidt garn og strikkepinde så jeg kunne lave nogen pulsvarmere nu skal disse to bare kombineres så det passer sammen. Men jeg har en plan.
Og weekenden står jo på kreativ messe i Fredericia ser frem til lidt mor-tid

søndag den 31. marts 2013

Bryllup

Hold da helt op hvor har jeg forsømt bloggen men det kan jeg heldigvis gøre noget ved.

Skylder vist at fortælle lidt om brylluppet og ugerne optil.

Tre uger inden brylluppet blev vi overrasket af 26 festglade mennesker som ville have os med på polterabend og vi havde en fantastisk dag hvor vi lavede tissemænd i saltdej og jeg fik fodbalde og ansigtsbehandling og lagt male-up for derefter at sælge dildoer vi sluttede af med at skulle øve brudevals

Dagen inden brylluppet kom der nogen enkelte naboer og venner og satte en smuk ranke op.

Endelig blev det den 16 marts og den store dag. Vi startede morgenen med at spise morgenmad sammen hele familien og give hinanden morgengaver (har så fundet ud af efter at morgengaver er en gave man giver hinanden dagen efter man er blevet gift) jeg fik halskæde og øreringe ved min kommende mand og jeg gav ham et lommeur. Efter morgenmaden skiltes vores veje og jeg fik lagt make-up og sat hår og inden jeg fik set mig om og kl var 15.30 og kl 16 skulle jeg være i kirken. Efter vielsen holdte vi en dejlig fest med familie og venner. Alt i alt en helt perfekt dag med smukt snevejr men dog meget koldt og blæsende.