Måske er jeg tilbage denne gang

Nu har min blog stået stille alt alt for længe og har atter engang fået mod på at starte op med at blogge. Lige nu er måske et mærkeligt tidspunkt at starte op igen da mit/vores liv lige nu viser tænder og er meget bidsk men har en fornemmelse af at det er netop det tidspunkt der er det rigtige og jeg tror det vil hjælpe mig med at komme at med nogen af de ting der æder mig op inden i og det kan måske hjælpe mig ud af den trælse og kedelige spiral jeg føler mig fanget i lige nu. Jeg giver det ihvertfald et forsøg. 

Det der gør livet svært lige nu er at føle sig lykkelig i et liv med fast arbejde, to sønner med astmatisk bronkitis hvoraf den ene har været tæt på at miste livet og en mand som har et dårligt knæ og har det svært psykisk. Det der gør det endnu mere hårdt er at lige nu er en masse fagpersoner inde over for at se hvordan vi lever vores liv det er svært at så mange kigger med og skal vurdere om vi lever og gør som man skal gøre det giver mig præstationsangst.

Som alt andet er dette selvfølgelig bare en fase i ens liv og man kommer altid ud på den anden side som en stærkere person men denne fase er sku en af de hårdere. 

Det lettede at få det ned på skrift.

God søndag og valentinsdag derude jeg vil nyde den i fulde drag med familien