Sider

Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten familie. Vis alle opslag

søndag den 14. februar 2016

Måske er jeg tilbage denne gang

Nu har min blog stået stille alt alt for længe og har atter engang fået mod på at starte op med at blogge. Lige nu er måske et mærkeligt tidspunkt at starte op igen da mit/vores liv lige nu viser tænder og er meget bidsk men har en fornemmelse af at det er netop det tidspunkt der er det rigtige og jeg tror det vil hjælpe mig med at komme at med nogen af de ting der æder mig op inden i og det kan måske hjælpe mig ud af den trælse og kedelige spiral jeg føler mig fanget i lige nu. Jeg giver det ihvertfald et forsøg. 
Det der gør livet svært lige nu er at føle sig lykkelig i et liv med fast arbejde, to sønner med astmatisk bronkitis hvoraf den ene har været tæt på at miste livet og en mand som har et dårligt knæ og har det svært psykisk. Det der gør det endnu mere hårdt er at lige nu er en masse fagpersoner inde over for at se hvordan vi lever vores liv det er svært at så mange kigger med og skal vurdere om vi lever og gør som man skal gøre det giver mig præstationsangst.
Som alt andet er dette selvfølgelig bare en fase i ens liv og man kommer altid ud på den anden side som en stærkere person men denne fase er sku en af de hårdere. 
Det lettede at få det ned på skrift.
God søndag og valentinsdag derude jeg vil nyde den i fulde drag med familien 

mandag den 24. februar 2014

En dejlig søndag

Har haft en helt fantastisk søndag.

Dagen startede med at jeg fik hele huset gjort rent elsker når vi kan starte helt frisk op mandag.

Om eftermiddagen var vi inviteret til kaffe og aftensmad ved mine svigerforældre.

Vi fik kaffe og boller og bagefter gik vi en tur i det dejlige men blæsende forårsvejr da vi kom tilbage blæste det nok til at vi kunne sætte drager op og derefter var det tid til aftensmad som også smagte helt fantastisk.

Mindstemanden blev desværre skidt tilpas og måtte forbi vagtlægen og få konstateret mellemøresbetændelse.

Da vi kom hjem var alle børnene helt naturligt trætte og faldt hurtigt i søvn og så kunne jeg gribe hæklenålen og blive færdig med denne hjerteguirlande

Opskriften fik jeg her.
Beklager billedkvaliteten men der er ret mørkt i vores stue når det er mørkt udenfor



mandag den 18. februar 2013

En hyggelig søndag



I går holdt vi slap-af-og-nyd-hinandens-selskab søndag.

Aftensmadsmenuen stod på den populære ret pulled pork den blev sat i ovnen kl 7.00 og stod og duftede vidunderligt i ovnen i 11,5 time. Vi puttede kødet i burger boller med coleslaw og BBQ sauce som kødet også var marineret i. Denne ret kan helt sikkert anbefales og i kan finde en genneført opskrift her

Mens grisen var i ovnen legede tvillingerne og jeg med modellervoks. De fik en stor kasse hver til deres 3 års fødselsdag med alt hvad man skal bruge når man leger med modellervoks.

Alt i alt en dejlig stille og rolig søndag






lørdag den 16. februar 2013

En lille opdatering

Udover bryllupsplanlægning som går rigtig godt og vi er stort set klar til den store dag som allerede er om 4 uger. Glæder mig rigtig meget. Så har vi også holdt 1 års fødselsdag for mindste manden. Hvor går tiden bare går alt, alt for hurtig.





Og han skulle selvfølgelig også fejres med lagkage og alt hvad der hører til

onsdag den 16. januar 2013

3 års fødselsdag





I dag blev vores tvillinger 3 år og man kan nærmest fornemme på billederne at de allerede fra morgenstunden er sprængfyldt med energi. Børnehaven var på besøg og selvfølgelig glemte jeg alt om at tage billeder men heldigvis kan jeg nå det i weekenden hvor vi skal fejre de kære små både fredag, lørdag og søndag. Lige nu ligger de sødt og sover godt trætte efter en dag med mange indtryk, jeg føler mig også godt træt og brugt i dag.

lørdag den 12. januar 2013

Det lille bageri



I dag er der blevet masse produceret pølsehorn og pizzasnegle så nu er vi klar til at holde 3 års fødselsdag for børnehaven på onsdag og heldigvis er hovedpersonerne til begivenheden ved at være friske igen.

fredag den 11. januar 2013

Årets første og største begivenhed


I dag var vi i banken for at få de sidste formaliteter på plads og nu kan jeg godt gøre det officielt. Mig og min bedre halvdel skal giftes d. 16 marts den dag er det 6 år siden vi blev kærester.
Glæder mig helt vildt og har for længst købt min kjole det er præcis 2 år siden fordi at vi egentlig havde planlagt bryllup den 11-11-11 men inden vi nåede til den dato var der meget overraskende to streger på min graviditetstest men nu skal det endelig være.
Håber i kan bære over med at de næste måneder vil bloggen højst sandsynligt komme til at indeholde en del bryllup

torsdag den 10. januar 2013

Sygdom



Øv øv så blev vores lille hjem også ramt af sygdom de tre mindste pus har høj feber til aften havde Alexander 40,1 i feber. Det er altid så trist når ens børn er syge. Men det har bare at være overstået på onsdag for da bliver tvillingerne 3 år

søndag den 6. januar 2013

Søndagstur (billedspam)











I dag tog vi en tur i dyrehaven ved Haderslev. Dejligt mildt vejr at gå tur i og vi var så heldige at der var blevet fodret lige inden vi ankom så vi så masser af rådyr og dådyr. Vi sluttede den dejlige gåtur af med madpakker bag i bilen. Trods træthed var der alligevel overskud til at lege lidt ude da vi kom hjem.

Håber jeg kan få gjort det til en fast tradition at vi skal ud og gå hver søndag. Vi har alle så godt af det.

tirsdag den 1. januar 2013

Vores nytår








Lige lidt billedspam fra vores hyggelige og stille nytårsaften. Aftenen levede op til alle mine forventninger, helt stille og roligt uden det mindste stress og jag. Det var første gang jeg lagde hus til nytårsaften men det er bestemt ikke sidste gang

#1 Det fine dækkede nytårsbord

#2 Stjerner lavet af fimoler og papirler hvor jeg havde stemplet godt nytår på

#3 Lysdekoration med nogen enkelte flettede stjerner

# 4,5,6 Sådan ser her ud når der er skudt ca 50 kg konfetti ud af diverse bordbomber (familien nød at det var min tur til at holde nytår)

#7 Denne lille mand var den sidste der trissede i seng men i rigtig godt humør helt til det sidste

mandag den 31. december 2012

Godt nytår

Billede lånt her

 Ønsker alle i blogland et godt nytår

Jeg skal for første gang holde nytår hjemme sammen med min familie og gode venner og glæder mig meget til at mit hjem skal danne ramme om denne aften

søndag den 30. december 2012

Året der er gået og det nye som kommer


Et lille indlæg om de ting som er sket i årets løb og forventninger til det nye år.

Den 7 februar blev vi forældre for fjerde gang til vores lille Valentin. En meget nem dreng som stortrives og hele tiden er godt tilpas. Tiden flyver afsted og allerede nu kravler han og er overalt. Han er startet i dagpleje og min barsel er slut.


Hele majmåned var jeg sengeliggende med et dårlig ben op og oplevede at læger gang på gang ikke rigtig ville hjælpe mig og ikke tog mig alvorligt bare røntgenbilleder måtte jeg næsten vente 14 dage på for at få svar, men fandt heldigvis en fantastisk fysioterapeut som fik mig på benene igen

September måned bød på barnedåb og vi havde en helt fantastisk dag i godt selskab og med helt fantastisk vejr.

Det var de ting i året der gik der har haft størst betydning men der er bestemt sket meget mere.

Det nye år der kommer bliver også spændende vil ikke afsløre ret meget nu men det bliver stort og glæder mig til at dele det med jer når tiden nærmer sig

Kan afsløre mit nytårsfortsæt som går ud på at bruge så få penge som muligt ikke fordi jeg har et overforbrug blot for at se hvor billigt vi kan leve uden at føle afsavn

onsdag den 26. december 2012

Vores Jul



Så er julen overstået for i år.

Juleaftensdag startede med morgenmad hos mine svigerforældre derefter hjem og sørge for middagslur til de mindste og julefjernsyn med den store dreng derefter stod den på julegavebytning enkelte steder inden juleaften for alvor kunne starte ude hos min mor, stedfar og lillesøster. Her fik vi traditionel julemad og virkelig mange julegaver. En dejlig og vellykket aften for både store og små.

1. juledag ynder vi at slappe af og nyde hinandens selskab og julegaver absolut intet bliver gjort denne dag men det fortjener man vel også efter en lang måned hvor en masse skulle nåes til den store dag.

2. juledag er vi altid hos min mormor til julefrokost sammen med hele familien og vi bliver flere og flere. Har får vi mad i store mængder og spiller pakkespil. En skøn måde at afslutte julen.

Det var lidt om vores jul. Hvordan fejrer du højtiden?

mandag den 24. december 2012

Glædelig jul

Billede lånt her
I ønskes alle en rigtig glædelig jul. Håber den bliver god.

Vi skal holde jul hos min mor og stedfar og glæder mig til at nyde dagen med min dejlige familie som i år tæller en mere

lørdag den 22. december 2012

Hyggetur









I går smurte jeg madpakker og puttede børnene i noget varmt tøj og i bilen og så tog vi ud til Haderslev dam og havde nogen hyggelige timer på legepladserne. Børnene synes det var så hyggeligt med madpakker og moderen nød hun havde fået en lille termokande ved "julemanden" så hun kunne nyde en kop varm kaffe mens børnene brændte lidt krudt af.